|
Scan-bc-listen (Scandinavian Breastcancer List) blev startet d. 8 sep. 2004, og medlemmerne har hjulpet mange piger, gennem den svære situation det er, når man får konstateret brystkræft, skal have behandlinger, komme tilbage til arbejdsmarkedet og når der, for nogle, desværre kommer spredning.
Medlemmerne er alle piger, som selv har haft brystkræft, og det er deres erfaringer, de giver som støtte og hjælp til dem der har brug for det. Der er ingen fagpersonale tilknyttet siden. Det er udelukkende piger der har oplevet det på egen krop. Mange har overlevet brystkræften for både 10 og 20 år siden.
Har du lyst til et fællesskab af kvinder, der kan forstå alle de tanker og følelser du har omkring din brystkræft, ja så er du kommet til det helt rigtige sted.
På gruppesiden, kan du finde gode råd i arkivet, hvor vi i øjeblikket har 10.000 mails, som medlemmerne har skrevet til hinanden. Der er også links og artikler, til forskellige behandlingsformer og lignende om brystkræft. Der er en mindre database, så du kan læse lidt om de forskellige medlemmer og så er der billeder, fra vores forskellige træf.
Scan-bc-listen er en lukket gruppe, hvor man skal være medlem ( gratis)
for at kunne læse, skrive og modtage mails og læse på gruppesiden.
Journalister, studerende og andre der ikke selv er brystkræftramte, som gerne vil i kontakt med brystkræfkvinder, bedes kontakte listeejeren.
|
|